Om fischergruppen
VORES HISTORIE
Fischer Gruppen blev grundlagt i 2005 af Anders Fischer. Til at begynde med som en tømrer- og snedkerforretning, der udførte mindre fagentrepriser, men opgaverne blev hurtigt større, og det gjorde virksomheden også. I dag er vi omkring 20+ medarbejdere – et komplet team af bygge- og projektledere samt medarbejdere inden for alle faggrupper. Vi har en god blanding af rutinerede kræfter og ungdommens energi. Vi uddanner gerne lærlinge, og gør meget for at holde både på dem og vores øvrige medarbejdere i form af bl.a. sociale arrangementer og god dialog. Det er en af grundene til, at vi er et stærkt team.
Til at binde det hele sammen har vi en projektchef, som har det store overblik over alle vores igangværende byggesager. På den måde er der helt styr på aftalerne, lige fra første spadestik til overdragelse. Vi har skabt en god relation og et langvarigt samarbejde til vores egne leverandører.
Hos Fischer Gruppen har alle håndværkere dansk svendebrev. Det er din garanti for, at alle er velkvalificerede og arbejder efter de bedste håndværksmæssige traditioner. For det at bygge er teamwork – og den eneste måde at sikre kvaliteten på, er at have et team, som udelukkende består af stærke led.
Vi leverer til den aftalte tid, i den aftalte kvalitet og til den aftalte pris.